Vores historie
Brande Åbo har siden 2007 været hjem for 32 borgere med forskellige handicap og kognitive udfordringer, der hjælpes hele døgnet.
I 2003 bevilgede Ringkjøbing Amtsråd knap 69 mio. til at imødegå behovet for en tidssvarende boligstandard, målrettet for personer med sindslidelser, senhjerneskade og voksne udviklingshæmmede.
Brande Åcenter er tegnet af arkitektfirmaet Hune og Elkjær, og bygget af entreprenørfirmaet Erling Jensen A/S i Nykøbing Mors. Byggeriet består af 4500 kvm., hvor 32 lejligheder er forbundet i 4 huse under samme tag.
Det var daværende centerleder Joen Pauli Johannesen, der første gang bød beboere og medarbejdere velkommen, ved indvielsen den 18. december 2006. Ugen forinden flyttede 12 beboere ind fra Birkehusets i Brande, og byggeriet stod endeligt færdigt i 2007.
Brande Åcenter har bl.a. været samlingspunkt for sansefestivallen, der har været en årlig tradition i Brande frem til 2017, der de seneste år er blevet afløst af Kulturevent i Herning.
Brande Åcenter skiftede i 2023 navn til Brande Åbo, ifm. at botilbuddet blev sammenlagt med Bellisbo i Nr. Snede, under fællesbetegnelsen Center for Udviklingshandicap Syd. Brande Åbo har i dag i gennemsnit 160 medarbejdere og vikarer ansat, til personlig pleje og pædagogisk støtte, under ledelse af centerleder Sidsel Marie Nielsen. Brande Åbo har et tilknyttet Aktivitetscenter, hvor flere borgere har deres hverdag.
Brande Åbo er hjem for 32 borgere med forskellige handicap og kognitive udfordringer, der hjælpes hele døgnet. Den pædagogiske tilgang er KRAP(Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), hvor der arbejdes med delmål og pleje ud fra borgernes individuelle behov.