Det pædagogiske fundament

Kerneopgaven på Brande Åbo er, at skabe et liv med tryghed, trivsel og mening i livet med de udfordringer man har.

Vi tilrettelægger det pædagogiske arbejde med afsæt i borgernes individuelle §85 og §104 handleplaner fra hjemkommunen.

På Brande Åbo arbejder vi med at kompetenceløfte alle vores medarbejdere, så vi har en fælles forståelse og viden for borgernes individuelle behov og ønsker. Udvalgte medarbejderne på tværs af Brande Åbo mødes 8 gange om året i det, vi kalder Fælles Faglige Platforme. Her dykker vi ned i borgernes liv og de faglige fundamenter, og sætter rammerne for hvordan vi kan udbrede viden til hele Brande Åbo, så vi sammen kan løfte de pædagogiske opgaver.

På Brande Åbo er det faglige fundament bygget op omkring 4 Fælles Faglige Platforme (FFP) Neuropædagogik og sanser, KRAP, Struktur pædagogik og kommunikation samt Bedre Mål.

NEUROPÆDAGOGIK OG SANSER.

I FFP Neuropædagogik og sanser har vi til opgave, at oprette eller ajourføre borgernes pædagogiske udviklingsprofiler og sanseprofiler. Disse profiler ligger til grund for hele det pædagogiske arbejde på Brande Åbo. Vi bruger dem til, at opnå en fælles forståelse og viden i arbejdet med at tilrettelægge dagsprogrammer, metoder, tilgange etc., bl.a. når vi planlægger den daglige personlige pleje og aktiviteter. Det kan også være i forbindelse med de pædagogiske indsatsmål, at vi har brug for, at orientere os i profilerne, for at arbejde med realistiske og meningsfulde mål.

Med sanseprofilerne synliggøres, hvordan den enkelte borger oplever verden. Deres sanseapparat er ofte anderledes hos neurotypiske mennesker. Vi undersøger, hvordan vi kan imødekomme borgernes behov for sansestimuli, i forhold til, hvad profilen viser, hvor kan der skrues mere op for stimuli og omvendt, hvordan vi kan skærme og undgå sanse stimuli, når der opstår overstimulering. Vi arbejder også bevidst med Low arousal, som er en tilgang alle vores borgere profiterer af. 

KRAP

Krap står for Kognitiv, Ressource orienteret, Anerkendende Pædagogisk praksis. KRAP består at skemaer, der visualiserer blandt andet borgerens ressourcer, mestringsstrategier og belastningsgraden i forhold til, hvornår borgeren er i trivsel. På den måde sikrer vi, at vi kommer rundt om hele mennesket.

Vi er detektiver i borgenes liv og ressourcer. På den måde finder vi de gode ressourceorienterede mål at arbejde med hos borgeren. Vi bliver klogere på hvordan stress og overbelastning ser ud. På den måde kan vi finde den bedste metode, til at hjælpe borgeren med at tackle situationer og forsat være i trivsel. Og vi afsøger handlemuligheder for medarbejderne så vi er klædt på til opgaven.

Borgeren på Brande Åbo har udfyldte ressourceblomster, kognitive sagsformuleringer og kaoslinjer, der revideres løbende. Derudover laver vi måltrapper og procesmodeller til alle pædagogiske indsatsmål.

STRUKTUR PÆDAGOGIK OG KOMMUNIKATION.

Alle borgere på Brande Åbo har en pædagogisk mappe, hvor dagens aktiviteter/ gøremål er lagt ind i et dagsprogram. Dertil kommer metodebeskrivelser for hvordan vi arbejder med dagens aktiviteter/gøremål.

De pædagogiske udviklingsprofiler og sanseprofilerne, giver os et billede af hvordan vi bedste kan beskrive hvordan vi skal gå til en aktivitet med den enkelte borger, således at vi sikrer os, at borgeren finder tryghed i aktiviteten ved at vi overholder metoden og strukturen i den. Dette er ufravigeligt i samspillet med borgerne, da vi gennem struktur opbygger relationer og tryghed, trivsel og mening hos borgerne.

Vi udarbejder kommunikations afdækningsskemaer, hvor vi afkoder borgerens kommunikationsform. Dette skema er lavet, så det passer til vores målgruppe, hvor små bevægelser og lyde betragtes som kommunikation. Vi undersøger muligheder for alternativ supplerende kommunikation i alle afskygninger, for at give den enkelte borger et sprog ud i verden. Der er udarbejdet et kommunikationspas på alle borgere på Brande Åbo ved udgangen af 2024.

BEDRE MÅL – DOKUMENTATIONSPRAKSIS

Vi arbejder ud fra VUM modellen – modellen hjælper os til at forstå borgerens behov for hjælp/hvilken indsats, der skal ydes.

I Bedre Mål arbejder vi med at finde de områder hos borgeren, hvor det giver mening at arbejde struktureret med udvikling, fastholdelse eller begrænse tab af funktionsevne. Der arbejdes i tre målniveauer, som er afstemt med myndigheds bestilling og evt. hvad borgeren ønsker, der skal arbejdes med.

Vores dokumentationspraksis understøttes af vores fagsystem CURA, som sikrer, at vi får dokumenteret relevante fakta og informationer og at vi altid kan finde tilbage til oplysninger til gavn for borgeren.